Værktøjssælger søges – bliv en del af et af Danmarks stærkeste værktøjshuse
Dansk Værktøj Salg søger en erfaren og engageret sælger, der vil være med på vores fortsatte vækstrejse. Vi er blandt Danmarks bedst sælgende værktøjsforhandlere og har brug for en profil, der kender branchen, kan træffe selvstændige beslutninger og brænder for at skabe gode kundeoplevelser.
De sidste 5 år har vi oplevet en fantastisk vækst – og vi er kun lige begyndt. Vil du med på holdet, så send os din ansøgning allerede i dag.
Om os
Vi leverer professionelt værktøj til kunder i hele Danmark – både direkte til erhvervskunder og via vores store e-portal, hvor alle kan handle døgnet rundt.
Vores vision er klar: Vi vil være den foretrukne leverandør af professionelt værktøj til det danske marked – kendt for kvalitet, hurtig levering og kompetent rådgivning.
Vi arbejder for at:
- Skabe stærke relationer til vores kunder gennem nærhed og troværdighed
- Sikre høj tilgængelighed på vores brede sortiment, både fysisk og online
- Være på forkant med udviklingen og tilbyde markedets mest effektive værktøjsløsninger
- Levere en ekstraordinær serviceoplevelse, der matcher de produkter, vi sælger
- Gøre det nemt for kunderne at vælge os – hver gang
- Udvide kendskabet til DVS, bl.a. via strategiske opkøb af eksterne afdelinger
Hos os er der gensidig respekt for hinandens arbejde – og vi står sammen om at skabe resultater.
Er det dig, vi leder efter?
Send din ansøgning til lars@dvsalg.dk og fortæl, hvorfor du skal være vores næste værktøjssælger. Du er også velkommen til at kontakte mig på 3050 1280 hvis der er nogle spørgsmål.